2D stregkode _
2D stregkoder er en todimensionel videreudvikling af de traditionelle 1D stregkoder, men de er langtfra nogen ny ting. 2D stregkoderne er også kendt som QR-koder (QR = Quick Response), og teknologien blev udviklet af det japanske firma Denso-Wave i 1994.
QR-koder er et kendt fænomen i Japan, men de er endnu ikke så kendte herhjemme i Danmark.
2D stregkoder i markedsføring
Fordelen ved 2D stregkoder i forhold 1D stregkoder er, at de kan rumme mere information. En 2D stregkode kan indeholde en sms, en URL, ren tekst eller et telefonnummer, og stregkoderne kan bruges til fx markedsføring - på plakater og i annoncer.
2D stregkoder på visitkort
En anden oplagt brug af 2D stregkoder er på visitkort. En 2D stregkode kan bl.a. indeholde et link (en URL), og man kan så uploade ens vCard (i filformatet .vcf) til en webserver og lave en QR-kode, som indeholder et link til filen. Ved hjælp af en såkaldt reader på ens mobiltelefon kan man afkode stregkoden og hente .vcf-filen fra webserveren (forudsat at ens mobiltelefon er i stand til at gå på internettet). Det smarte ved dette er, at man dermed slipper for at skulle indtaste kontaktinformationerne, da mobiltelefonen vil genkende .vcf-formatet og vil spørge en, om man vil tilføje den nye kontakt.
Mobiltelefonproducenten Nokia har eksperimenteret en del med QR-koder, og de fleste af Nokias N-Series mobiltelefoner er født med QR-kodelæsere. Har ens mobiltelefon ikke allerede en reader installeret, kan man downloade en række forskellige modeller, bl.a.:
Kaywa har lavet en online QR-kodegenerator , hvor du selv kan generere 2D stregkoder.
En 2D stregkode kan se sådan her ud:
Google om 2D stregkoder.
Christian Valentiner om 2D stregkoder på DR's beta lab blog.