RSS _

RSS står for Really Simple Syndication. Med RSS kan du følge med i lige præcis de nyheder, der interesserer dig, fra lige præcis de medier, du foretrækker. RSS er med andre ord en teknik, du kan bruge til at sortere i den syndflod af nyheder, der dagligt vælter ind over dig.

RSS vender tingene på hovedet. I stedet for, at du med jævne mellemrum besøger en række websites for at se, om der er kommet nyt indhold, siden du var der sidst, melder du dig til de pågældende sites' RSS-feed, og du får dermed besked, når der er nyt indhold. De fleste større medier og stort set alle blogs har et RSS-feed, som man uden videre kan melde sig til. Det er ligetil, og det koster ikke en krone.

En let måde at holde styr på ens RSS-feeds er, at man bruger en såkaldt reader. Det er et stykke software, som holder styr på alle ens feeds, og som gør en opmærksom på de nyheder, man mangler at læse. Man kan enten downloade (gratis) og installere en reader på sin computer (fx Feedreader), eller man kan benytte sig af en ekstern reader (fx Google Reader).

Lee Lefever fra Common Craft har lavet en videoforklaring af RSS: