Software _

Computer software - eller bare software - betegner websites, desktop-applikationer eller programmer og spil, der er kodet ved hjælp af et programmeringssprog. 

Software står i modsætning til hardware, hvor de "hårde" dele af en computer er det, man kan tage og føle på - altså selve computeren og dens komponenter - mens de "bløde" dele - computerens software - er de mere uhåndgribelige objekter i computeren. 

Software kræver som regel en software-platform, fx et styresystem som Windows, Linux eller Mac OS. Et program, der er skrevet til Windows, kan fx ikke umiddelbart køre på en Mac-computer.